onsdag den 27. november 2013

elevrådsmøde

Elevrådsmøde for MT og OB tors. d. 5. dec. kl. 11.15 - 11.45 på lærerværelset

Dagsorden:

1) Information vedr. elevernes undervisningsmiljørepræsentanter (v. Emma og Eskild)
2) Valg af 2 undervisningsmiljørep. som går i samarbejde med sikkergedsgruppen.
3) Orientering og diskussion omkring kampange vedr. hjælp til kræftsyge og pårørende på børneniveau (v. MT)
4) Orientering omkring fastsættelse af fremtidige trinrådsmøder og elevrådsmøder (v. Eskild)
5) Evt.

tirsdag den 26. november 2013

MY FIRST ENGLISH BOOK REVIEW


MY FIRST ENGLISH BOOK REVIEW



Title:                                                                                         
 Author:                               

Persons in the book? personer i bogen?






What happens in the book? Hvad sker der i bogen? (handling)





















What do you think of the book? Hvad synes du om bogen?







Grade the book from one to ten Giv bogen en karakter fra 1-10
Grade:    



Name:                                                     Date:






Frases and words - hjælpeord og sætninger
English
Danish
I have read the book…
I think the book is…
I like the book because….
The book is about….
…who wants to be a…
Who is traveling to..


good
bad
boring
sad
scary
interesting
exciting
very
because
is about
…who wants to be a…

Jeg har læst bogen…
Jeg synes at bogen er…
Jeg kan lide bogen fordi…
Bogen handler/er om
…som gerne vil være en….
Som rejser til…


god
dårlig
kedelig
sørgelig
uhyggelig
interessant
spændende
meget
fordi
handler om/er om
…som gerne vil være en….



Engelsk i morgen onsdag

Hej Rubin

I skal huske at medbringe jeres Ipads eller computer i morgen - vi skal nemlig bruge dem i engelsktimerne. I skal også tage dem med til engelsk torsdag.

Vh Stefan

mandag den 25. november 2013

Tak

Tak til alle jer søde forældre, der har passet og hygget med ungerne i torsdags. Også stor tak til Sus for fredagens program. Jeg kan høre på ungerne, at de har hygget sig og også haft anderledes og lærerige skoledage.
9 børn var repræsenterede til juleklip i søndags. Tak til alle fremmødte for et hyggeligt og stemningsfyldt julegrupperum- hvor jeg kun sjældent får en appelsin med takker på i ansigtet... :)
Nye lektier under "gruppe"

onsdag den 20. november 2013

lidt blandet

Kære forældre.
- Husk at læs alle indlæg her på startsiden på blogger. Overskrifter på indlæggene står til højre her på siden under "blog-arkiv", og klikker man på en overskrift kommer man direkte til indlægget. 
- Imorgen skal I give ungerne varmt tøj med - de skal være ude meget af tiden :)
- Husk tilbagemeldinger til Pernille/julehyggeudvalget og at indbetale 100 kr. til klassekassen, så vi kan få gjort grupperummet rigtig hyggeligt.
- Jeg har tidligere skrevet, at eleverne idag (onsdag) fik mulighed for at tegne videre på tegneserierne. Dog havde jeg lige glemt, at drengene og pigerne idag skulle lave ting for og med hinanden. Derfor bruger vi tid på mandag til at arbejde videre med tegneserierne, som så først skal være færdige fredag. Husk dog stadig at støtte og opfordre børnene til at give hinanden lektier for, når de laver gruppearbejde - i det her tilfælde tegneserien. 

mandag den 18. november 2013

julehygge

Som I forhåbentlig har set, så er I traditionen tro alle inviteret til juleklip/-hygge på søndag med og i Rubin gruppe. Det glade hyggeudvalg har dog kun fået tilbagemeldinger fra 5 af jer og vil så gerne høre fra resten. Meld tilbage til Pernille på 31554199 senest onsdag.
Snes vi?

fredag den 15. november 2013

Sofa

Vi har fået tilbudt to sofaer til Rubin gruppe. Det, tænker jeg, er en god idé at prøve. Vi finder ud af det, hvis der ikke er plads til dem begge to i grupperummet.
Hvis der er nogen, der har lagt andre sofa-/hyggeplaner eller på anden måde har indvendinger imod dette, så skriv eller ring til mig senest mandag eftermiddag. God weekend til jer alle

torsdag og fredag i uge 47

Da de ansatte på skolen skal på pæd. weekend i næste uge, bliver torsdag og fredag særlige for Rubin gruppe.
Torsdag kommer Mathias´ mor Charlotte og hygger med gruppen fra kl. 09.00. Kl. 11.00 kommer Gabriels mor Anne-Mette og hjælper til, og så skal der teambuildes.
Fredag kommer Rubins forhenværende gruppelærer Sus og hygger med gruppen. Måske bliver der her lidt tid til at arbejde med tegneserierne.
Tusind tak til de involverede for opbakningen! Håber I får nogle hyggelige dage :)

torsdag den 14. november 2013

Lektier og de næste par ugers skoleaktivitet

Vær opmærksom på, at eleverne arbejder i grupper for tiden. Både omkring emner i historie, tegneserie og indtaling af et kapitel i Coraline. I gruppen har jeg gjort meget ud af at snakke med dem om, at de skal give hinanden lektier for, så de når at blive færdige.

- Indtaling af Coraline sker imorgen - fredag, så der skal eleverne have øvet den rolle, som de har fået i gruppen. De har ca. 1/2 time til at optage/indtale deres kapitel.

- Historieemnet får de tid til at arbejde videre med fredag i ca. 1/2 time og på tirsdag. Næste tirsdag (d. 26) får de lidt tid til at gøre klar, og så skal grupperne fremlægge for hinanden.

Mandag og tirsdag i næste uge ser og arbejder vi med filmen Coraline. Her bliver der også en lille individuel skriftlig opgave. Vi skal også bruge de to dage på at afslutte snakken om bogen.

Er der overskydende tid i de ovenstående danskmoduler arbejdes der på tegneserien. Ellers bruger vi lidt tid på det på mandag. Jeg forventer at tegneserierne er færdige fredag d. 29/11. Grupperne har skulle lave en liste med beskrivelse af deres tegneseries billeder med tale- og tænketekst. På den måde kan de dele arbejdet og give hinanden lektier for.


mandag den 11. november 2013

skoleskydning

NYT: SKOLEMESTERSKYTTERNE SKAL VÆRE I ÅRHUS KL. 11.00 :)

Her er adressen til skoleskydningens hjemmeside: www.skoleskydning.dk
De har endnu ikke uploadet en tidsplan, men lovet, at jeg bliver kontaktet, når sådan en findes. Så skriver jeg her. Stævnet starter i hvert fald kl. 10.00. Da Mie desværre ikke kan deltage, går turen videre til den næste i rækken, som er Alma, der rigtig gerne vil og også mener, at hun kan på lørdag.
Skulle de kære unger gå endnu mere videre, er der allerede landsfinale i Vingsted lørdag d. 23 November.

Ny side og klassekasse

Så er der kommet ny side. "Historie" - og der er også givet lektier for til imorgen. Undskyld sen udmelding, men det sker desværre nogen gange. Håber alle kan nå at lave det.

Sofies mor står for klassekassen, og til årsplanfremlæggelsen besluttede de fremmødte forældre, at alle skulle indbetale 100 kr. da kassen var næsten tom. Det er den desværre stadig, da kun 4 har indbetalt... her er bankoplysningerne endnu en gang:  6262 0001157460 (jyske bank)

torsdag den 7. november 2013

fredagsbrev

Hej alle sammen

Så går vi i gang med brugen af blogger. For fremtiden vil lektier være at finde herinde under fagene. Ligeledes vil fredagsbrevet og andre beskeder, info og opdateringer blive udgivet her. Al ny start kræver lige en opstartsperiode, så jeg håber at I vil bære over med eventuelle fejl og mangler her i starten. Er det noget, der bliver ved, så kontakt mig, så vi kan få rettet op på det.

Stort tillykke til gruppen og især de fire skytter, som repræsenterer Rubin og NDF til skoleskydning. Vi har nemlig et hold (Niels, Valdemar, Mie og Emilie), der er gået videre til ”semifinalerne”, som foregår i Århus lørdag d. 16/11. Fantastisk! Selvom der er fire skytter, der skal af sted og skyde, kan det være, at der er andre fra klassen, der har lyst til at komme med og bakke op og give god karma (ved ikke om man har heppekor til skyttekonkurrencer...). Adressen er: Møllevej 19, Århus C, og der er gratis p-billetter, som skal hentes I køkkenet derude. Arrangementet starter kl. 10.00, og i skrivende stund ved jeg ikke, præcis hvornår ungerne skal til, men det ville de ringe nærmere om. Så snart jeg ved det, skal jeg nok skrive det her på blogger og informere børnene. I den kommende uge er det muligt at komme ned i Grenaa skytteklub og øve sig. De mødes mandag og torsdag aften fra kl. 18.30.

Siden sidst har vi læst Coraline færdig, som gruppen har været rigtig begejstret for. Nu er vi i gang med selv at lave tegneserier, som kan være lidt svært, men eleverne kæmper og har fundet på rigtig gode og uhyggelige historier. Måske kommer der senere et par film ud af det. Vi skal også se filmen Coraline og arbejde med den i den nærmeste fremtid.
Gruppen har haft årets første diktat - og snart får de den næste.
Vi har også haft pige- og drengemøde, som handlede om opførsel og frikvarterer. På mandag har vi husmøde med Grøn gruppe.

Husk, at vi har skole-/hjemsamtaler i de næste to uger. Planen findes nederst her på forsiden på bloggen, hvor årsplanen er lagt ud. Tiderne står lidt mærkeligt pga. copy-paste funktionen i blogger (jeg er spændt på at læse dette fredagsbrev...), men eleverne er instruerede i hvordan tiderne og dagene skal forstås, så prøv at spørg dem – ellers kontakter I mig bare.

Karen og Pernille har planer om at ”shine” Rubins grupperum lidt op. Dertil vil de gerne bruge lidt af klassekassen. Er der indvendinger imod dette, så bedes I kontakte dem.
Elevernes hyggeudvalg har holdt møde og fundet ud af, at de godt kunne tænke sig nogle ting: neutrale plakater (ingen heste, fodbold- eller popstjerner, men f.eks. byer og lande), mobile madrasser, sækkepuder (her vil jeg advare jer, da vi har prøvet det et par gange på skolen – puderne går hurtigt i stykker, hvilket resulterer i små kugler over det hele), blomster (nogle foreslog plastikblomster, så pænheden ikke var afhængig af pasningen – god pointe) og så sagde de hylder i stedet for vores bladreol (jeg synes, at det er en dårlig idé, da vi har masser af hylder og hyldeplads, men det var elevernes ønske). Mest synes jeg, at det handler om, at benytte os mere af de ting vi har, så de bliver brugt optimalt og pænt, men det er jeg (som I nok har fundet ud af) ikke mester i at bedømme. Til madrasser og sækkepuder vil jeg sige, at der måske er en forældre, der har en sofa. Jeanette har desværre en del at se til for tiden og har derfor forståeligt nok trukket sig fra at rense/vaske den sofa, som står på lærerværelset. Den er stadig tilgængelig og vores, så hvis der er andre, der ved, hvad man skal gøre og melder sig, så har vi en sofa, som jeg vurderer er en mere holdbar løsning end de to andre muligheder.

Sofaklargøring kunne eventuelt være et hyggeligt projekt at lave sammen med ungerne, når personalet tager på pædagogisk weekend. Vi har i hvert fald brug for – igen i år... - at der er nogle af jer forældre, der kommer og hygger med/underviser Rubin i de dage, hvor vi er væk. Det drejer sig om torsdag d. 21 og fredag d. 22 November. Hvis nogen af jer kan, bedes I kontakte mig. Hvis I ikke har lyst til at vaske sofa og ikke har nogen idéer til, hvad I kunne lave med gruppen, skal jeg nok (hjælpe med at) finde på noget.

Søndag d. 24/11 er der traditionen tro juleklip/hygge i Rubin. Skønt at kigge ind til jer sidste år – rigtig hyggeligt arrangement. Jeg er desværre i Odder den dag, så husk selv at tage nøgle (til dørene) og den nye alarmbrik med. Opslag følger snart.


Fredag d. 20 December er den sidste skoledag før juleferien. Her plejer vi at hygge og sige god jul til hinanden. Som altid spiser vi også risengrød eller risalamande, som nogle forældre plejer at lave og komme med om morgenen. Kontaktforældrene er i år rigtig tidligt ude og efterlyser to stk. forældrenisser, der kunne tænke sig at lave grød til børnene. I giver bare mig besked, hvis I er i juleoverskud og vil lave grød til ungerne, så skriver jeg det her, når der er to forældrefrivillige.

Sikke en smøre - håber I nåede vel igennem - rigtig god weekend til jer alle.