søndag den 22. december 2013

GOD JUL(eferie)

Kære alle Rubiner 
Desværre var jeg jo syg, de sidste to dage før juleferien. Det kan ske, men var noget rigtigt øv. Nu har jeg det fint igen og er (næsten...) klar til juleaften. Men jeg nåede så desværre ikke at sige farvel, god ferie, glædelig jul, give gruppekram, og hvad der ellers kan falde mig ind i dagene før jul, til jer skønne elever, så det vil jeg lige benytte vores blog her til at gøre. Håber I alle tager jer en velfortjent pause fra tegneserier, film, diktat, stil, ja skolebøger og -fag generelt, og nyder julen med familie og venner. Pas rigtig godt på jer selv derude og hinanden - især omkring nytårsaften, hvor det er en god idé at have øjnene med sig (gerne iført et par kæmpestore og rimelig kiksede briller), imens man nyder aftenen. I er bare rigtig skønne allesammen! Vi ses i det nye år til gys, letex, avis og alt muligt andet sjovt :)
Her kommer det så: Glædelig jul, god ferie, godt nytår, knus og kram fra mig til jer.
Jakob

torsdag den 19. december 2013

Godt gået rubin-sammenspil!

...I var så seje i dag, at denne besked fortjener at komme på forsiden, selvom Jakob ikke vil have det.

God jul til jer alle!

De bedste hilsner fra
Stefan

onsdag den 18. december 2013

From Helena

Please bring your iPad or computer tomorrow (Thursday). We will work on grammatip.com :)

... and maybe do a bit about Christmas too <3
Kære Rubiner,

Bare rolig ingen lektier til jer...
Jeg vil bare ønske jer og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Kærlig hilsen Lise Lotte

tirsdag den 17. december 2013

Se besked under engelskmappen (VIGTIGT!!)

Vh Stefan

sidste uge før jul

I denne uge arbejder børnene i grupper, hvor de filmatiserer egne og andres tegneserie. Der er fuld gang i den (nogen gange lige i overkanten) med røg i kælderen, rod i natur/teknik, vildfarne børn i byen osv. Det har vi haft en lang snak om, og nu går det bedre med at tage hensyn, når de bevæger sig rundt udenfor klasselokalet. På fredag skal vi julehygge - husk at giv jeres barn en gave med til pakkeleg.
Der er lektier for i dansk til torsdag (tjek gruppesiden)

fredag den 13. december 2013

gruppeglæde over de bløde møbler :)


Gyserfilm

Vi er i Rubin i fuld gang med at filmatiserer alle ungernes tegneserier.
De skal først omtænke historien, så billederne, så finde ud af hvordan filmproduktionen rent praktisk skal forløbe - og så kan de filme. Bagefter skal alle filmene klippes.
Vi bruger den sidste uge før jul til dette arbejde. I hvert fald de første tre dage af ugen.
Efter ferien er planen, at vi skal færdiggøre filmene i løbet af de to første uger - der vil evt. også blive andre ting i løbet af ugerne. Nye gyserhistorier og måske endnu en diktat. Målet er, at filmene skal være færdige før Letex starter i uge 3.

torsdag den 12. december 2013

nu med sofasektioner OG sækkestol (der endnu ikke lækker)

onsdag den 11. december 2013

Hej Rubiner,

Næste gang skal I tage iPad med, hvis I har en. I skal hente Geoboard på den.

Lektie til næste gang er s. 56 opgave 1,4 og 5.

På fredag har jeg fri og I skal have vikar. Vi har snakket lidt om s. 52. Læs siden og lav et punkt ad gangen.
Husk regler for at regne areal af rektangel ud. Husk at Areal er " det der er inde i"

God fornøjelse og god weekend når I kommer der til.

mandag den 9. december 2013

Hej Rubiner,

I morgen skal vi have matematikdag, så husk jeres matematikting.

I må meget gerne tage en Ipad med og gerne hente " Geoboard" app

Vi glæder os- hilsen Jeanette og Lise Lotte

torsdag den 5. december 2013

Så har Rubin gruppe fået sofagruppe. Dejligt - og her efter dag 1. kan man stadig sidde i den. Tak for den!

onsdag den 4. december 2013

fredag - mandag - tirsdag og lidt blandet

På fredag i 2. modul skal overbygningseleverne til deres jobsamtale omkring Letex. Derfor vil Rubin skulle hygge lidt med lillevennerne i Sølv. I 1. modul har vi diktat.
På mandag og tirsdag er der fagdage, hvilket vil sige, at gruppen skal møde fra 09.00 - 12.45 - medmindre andet aftales. Mandag skal de have Brian og mig, og planen er, at vi skal begynde at omdanne gysertegneserierne til gyserfilm. Tirsdag har de Lise-lotte og Jeanette og skal lave noget matematiknoget.
Så er det blevet jul, og "Nåsåeren" (jeg) fortalte næsten et lille juleeventyr idag. Det foregik i mørke under stearinlysets skær - og selvom den endte godt, var den måske ikke så god og sød hele vejen igennem. Rikke og jeg er ellers begyndt at trække nogen af eleverne ud om onsdagen i små 3-4 mandsgrupper, hvor de får en halv times læseløft. Det lyder på Rikke som om, at det går rigtig godt, selvom det ikke altid er lige sjovt for eleverne at skulle forlade klassen.
Børnene har snakket lidt om et kalenderlys, så hvis det var muligt at købe sådan et enten for klassekassen, eller nogen havde et ekstra, så skal jeg nok love at tænde det en gang imellem. Vi har også snakket drillenisser, men det har jeg meget dårlige erfaringer med, så det har jeg sagt nej til. Derimod foreslog de godenisser, og det lyder mere som noget, jeg kan bakke op om. Børnene vil derfor snarest få en "godenisse", hvis de altså har lyst. Her gælder det selvfølgelig om, at gøre fantastiske og gode ting for hinanden istedet for at drille - gaver er i orden, men lad os holde det indenfor rimelighedens grænser, og hvis det skal være guf, så kun i små mængder. Den sidste fredag før juleferien julehygger vi med risengrød eller ris a la mande (hvis vi altså får noget), og her er det også planen, at vi som sidste år leger pakkeleg. Husk derfor denne dag at give jeres barn en lille indpakket ting med.
Husk at eleverne skal aflevere Coraline aflevering d. 13. Vi har løbende siden stilen snakket om nogle af elevernes skriftlige udfordringer og gennemgået dem på tavlen med eksempler. Disse notater ligger under en ny side her til højre på blogger, der hedder "skriftlig dansk". Gennemgå meget gerne disse notater med jeres barn, når de (måske sammen med jer) retter deres skriftlige aflevering.
Tak for det - og rigtig glædelig jul til jer alle :)
Hej Rubiner,

Matematik lektie til fredag lav s. 30 opgave 1+2.

tirsdag den 3. december 2013

Tjek siden "engelsk"

Fra nu af vil alle meddelelser og lektier angående engelsk blive skrevet på siden til højre "engelsk", så husk at tjekke siden, når i er online på Blogger!

- Stefan

onsdag den 27. november 2013

elevrådsmøde

Elevrådsmøde for MT og OB tors. d. 5. dec. kl. 11.15 - 11.45 på lærerværelset

Dagsorden:

1) Information vedr. elevernes undervisningsmiljørepræsentanter (v. Emma og Eskild)
2) Valg af 2 undervisningsmiljørep. som går i samarbejde med sikkergedsgruppen.
3) Orientering og diskussion omkring kampange vedr. hjælp til kræftsyge og pårørende på børneniveau (v. MT)
4) Orientering omkring fastsættelse af fremtidige trinrådsmøder og elevrådsmøder (v. Eskild)
5) Evt.

tirsdag den 26. november 2013

MY FIRST ENGLISH BOOK REVIEW


MY FIRST ENGLISH BOOK REVIEW



Title:                                                                                         
 Author:                               

Persons in the book? personer i bogen?






What happens in the book? Hvad sker der i bogen? (handling)





















What do you think of the book? Hvad synes du om bogen?







Grade the book from one to ten Giv bogen en karakter fra 1-10
Grade:    



Name:                                                     Date:






Frases and words - hjælpeord og sætninger
English
Danish
I have read the book…
I think the book is…
I like the book because….
The book is about….
…who wants to be a…
Who is traveling to..


good
bad
boring
sad
scary
interesting
exciting
very
because
is about
…who wants to be a…

Jeg har læst bogen…
Jeg synes at bogen er…
Jeg kan lide bogen fordi…
Bogen handler/er om
…som gerne vil være en….
Som rejser til…


god
dårlig
kedelig
sørgelig
uhyggelig
interessant
spændende
meget
fordi
handler om/er om
…som gerne vil være en….



Engelsk i morgen onsdag

Hej Rubin

I skal huske at medbringe jeres Ipads eller computer i morgen - vi skal nemlig bruge dem i engelsktimerne. I skal også tage dem med til engelsk torsdag.

Vh Stefan

mandag den 25. november 2013

Tak

Tak til alle jer søde forældre, der har passet og hygget med ungerne i torsdags. Også stor tak til Sus for fredagens program. Jeg kan høre på ungerne, at de har hygget sig og også haft anderledes og lærerige skoledage.
9 børn var repræsenterede til juleklip i søndags. Tak til alle fremmødte for et hyggeligt og stemningsfyldt julegrupperum- hvor jeg kun sjældent får en appelsin med takker på i ansigtet... :)
Nye lektier under "gruppe"

onsdag den 20. november 2013

lidt blandet

Kære forældre.
- Husk at læs alle indlæg her på startsiden på blogger. Overskrifter på indlæggene står til højre her på siden under "blog-arkiv", og klikker man på en overskrift kommer man direkte til indlægget. 
- Imorgen skal I give ungerne varmt tøj med - de skal være ude meget af tiden :)
- Husk tilbagemeldinger til Pernille/julehyggeudvalget og at indbetale 100 kr. til klassekassen, så vi kan få gjort grupperummet rigtig hyggeligt.
- Jeg har tidligere skrevet, at eleverne idag (onsdag) fik mulighed for at tegne videre på tegneserierne. Dog havde jeg lige glemt, at drengene og pigerne idag skulle lave ting for og med hinanden. Derfor bruger vi tid på mandag til at arbejde videre med tegneserierne, som så først skal være færdige fredag. Husk dog stadig at støtte og opfordre børnene til at give hinanden lektier for, når de laver gruppearbejde - i det her tilfælde tegneserien. 

mandag den 18. november 2013

julehygge

Som I forhåbentlig har set, så er I traditionen tro alle inviteret til juleklip/-hygge på søndag med og i Rubin gruppe. Det glade hyggeudvalg har dog kun fået tilbagemeldinger fra 5 af jer og vil så gerne høre fra resten. Meld tilbage til Pernille på 31554199 senest onsdag.
Snes vi?

fredag den 15. november 2013

Sofa

Vi har fået tilbudt to sofaer til Rubin gruppe. Det, tænker jeg, er en god idé at prøve. Vi finder ud af det, hvis der ikke er plads til dem begge to i grupperummet.
Hvis der er nogen, der har lagt andre sofa-/hyggeplaner eller på anden måde har indvendinger imod dette, så skriv eller ring til mig senest mandag eftermiddag. God weekend til jer alle

torsdag og fredag i uge 47

Da de ansatte på skolen skal på pæd. weekend i næste uge, bliver torsdag og fredag særlige for Rubin gruppe.
Torsdag kommer Mathias´ mor Charlotte og hygger med gruppen fra kl. 09.00. Kl. 11.00 kommer Gabriels mor Anne-Mette og hjælper til, og så skal der teambuildes.
Fredag kommer Rubins forhenværende gruppelærer Sus og hygger med gruppen. Måske bliver der her lidt tid til at arbejde med tegneserierne.
Tusind tak til de involverede for opbakningen! Håber I får nogle hyggelige dage :)

torsdag den 14. november 2013

Lektier og de næste par ugers skoleaktivitet

Vær opmærksom på, at eleverne arbejder i grupper for tiden. Både omkring emner i historie, tegneserie og indtaling af et kapitel i Coraline. I gruppen har jeg gjort meget ud af at snakke med dem om, at de skal give hinanden lektier for, så de når at blive færdige.

- Indtaling af Coraline sker imorgen - fredag, så der skal eleverne have øvet den rolle, som de har fået i gruppen. De har ca. 1/2 time til at optage/indtale deres kapitel.

- Historieemnet får de tid til at arbejde videre med fredag i ca. 1/2 time og på tirsdag. Næste tirsdag (d. 26) får de lidt tid til at gøre klar, og så skal grupperne fremlægge for hinanden.

Mandag og tirsdag i næste uge ser og arbejder vi med filmen Coraline. Her bliver der også en lille individuel skriftlig opgave. Vi skal også bruge de to dage på at afslutte snakken om bogen.

Er der overskydende tid i de ovenstående danskmoduler arbejdes der på tegneserien. Ellers bruger vi lidt tid på det på mandag. Jeg forventer at tegneserierne er færdige fredag d. 29/11. Grupperne har skulle lave en liste med beskrivelse af deres tegneseries billeder med tale- og tænketekst. På den måde kan de dele arbejdet og give hinanden lektier for.


mandag den 11. november 2013

skoleskydning

NYT: SKOLEMESTERSKYTTERNE SKAL VÆRE I ÅRHUS KL. 11.00 :)

Her er adressen til skoleskydningens hjemmeside: www.skoleskydning.dk
De har endnu ikke uploadet en tidsplan, men lovet, at jeg bliver kontaktet, når sådan en findes. Så skriver jeg her. Stævnet starter i hvert fald kl. 10.00. Da Mie desværre ikke kan deltage, går turen videre til den næste i rækken, som er Alma, der rigtig gerne vil og også mener, at hun kan på lørdag.
Skulle de kære unger gå endnu mere videre, er der allerede landsfinale i Vingsted lørdag d. 23 November.

Ny side og klassekasse

Så er der kommet ny side. "Historie" - og der er også givet lektier for til imorgen. Undskyld sen udmelding, men det sker desværre nogen gange. Håber alle kan nå at lave det.

Sofies mor står for klassekassen, og til årsplanfremlæggelsen besluttede de fremmødte forældre, at alle skulle indbetale 100 kr. da kassen var næsten tom. Det er den desværre stadig, da kun 4 har indbetalt... her er bankoplysningerne endnu en gang:  6262 0001157460 (jyske bank)

torsdag den 7. november 2013

fredagsbrev

Hej alle sammen

Så går vi i gang med brugen af blogger. For fremtiden vil lektier være at finde herinde under fagene. Ligeledes vil fredagsbrevet og andre beskeder, info og opdateringer blive udgivet her. Al ny start kræver lige en opstartsperiode, så jeg håber at I vil bære over med eventuelle fejl og mangler her i starten. Er det noget, der bliver ved, så kontakt mig, så vi kan få rettet op på det.

Stort tillykke til gruppen og især de fire skytter, som repræsenterer Rubin og NDF til skoleskydning. Vi har nemlig et hold (Niels, Valdemar, Mie og Emilie), der er gået videre til ”semifinalerne”, som foregår i Århus lørdag d. 16/11. Fantastisk! Selvom der er fire skytter, der skal af sted og skyde, kan det være, at der er andre fra klassen, der har lyst til at komme med og bakke op og give god karma (ved ikke om man har heppekor til skyttekonkurrencer...). Adressen er: Møllevej 19, Århus C, og der er gratis p-billetter, som skal hentes I køkkenet derude. Arrangementet starter kl. 10.00, og i skrivende stund ved jeg ikke, præcis hvornår ungerne skal til, men det ville de ringe nærmere om. Så snart jeg ved det, skal jeg nok skrive det her på blogger og informere børnene. I den kommende uge er det muligt at komme ned i Grenaa skytteklub og øve sig. De mødes mandag og torsdag aften fra kl. 18.30.

Siden sidst har vi læst Coraline færdig, som gruppen har været rigtig begejstret for. Nu er vi i gang med selv at lave tegneserier, som kan være lidt svært, men eleverne kæmper og har fundet på rigtig gode og uhyggelige historier. Måske kommer der senere et par film ud af det. Vi skal også se filmen Coraline og arbejde med den i den nærmeste fremtid.
Gruppen har haft årets første diktat - og snart får de den næste.
Vi har også haft pige- og drengemøde, som handlede om opførsel og frikvarterer. På mandag har vi husmøde med Grøn gruppe.

Husk, at vi har skole-/hjemsamtaler i de næste to uger. Planen findes nederst her på forsiden på bloggen, hvor årsplanen er lagt ud. Tiderne står lidt mærkeligt pga. copy-paste funktionen i blogger (jeg er spændt på at læse dette fredagsbrev...), men eleverne er instruerede i hvordan tiderne og dagene skal forstås, så prøv at spørg dem – ellers kontakter I mig bare.

Karen og Pernille har planer om at ”shine” Rubins grupperum lidt op. Dertil vil de gerne bruge lidt af klassekassen. Er der indvendinger imod dette, så bedes I kontakte dem.
Elevernes hyggeudvalg har holdt møde og fundet ud af, at de godt kunne tænke sig nogle ting: neutrale plakater (ingen heste, fodbold- eller popstjerner, men f.eks. byer og lande), mobile madrasser, sækkepuder (her vil jeg advare jer, da vi har prøvet det et par gange på skolen – puderne går hurtigt i stykker, hvilket resulterer i små kugler over det hele), blomster (nogle foreslog plastikblomster, så pænheden ikke var afhængig af pasningen – god pointe) og så sagde de hylder i stedet for vores bladreol (jeg synes, at det er en dårlig idé, da vi har masser af hylder og hyldeplads, men det var elevernes ønske). Mest synes jeg, at det handler om, at benytte os mere af de ting vi har, så de bliver brugt optimalt og pænt, men det er jeg (som I nok har fundet ud af) ikke mester i at bedømme. Til madrasser og sækkepuder vil jeg sige, at der måske er en forældre, der har en sofa. Jeanette har desværre en del at se til for tiden og har derfor forståeligt nok trukket sig fra at rense/vaske den sofa, som står på lærerværelset. Den er stadig tilgængelig og vores, så hvis der er andre, der ved, hvad man skal gøre og melder sig, så har vi en sofa, som jeg vurderer er en mere holdbar løsning end de to andre muligheder.

Sofaklargøring kunne eventuelt være et hyggeligt projekt at lave sammen med ungerne, når personalet tager på pædagogisk weekend. Vi har i hvert fald brug for – igen i år... - at der er nogle af jer forældre, der kommer og hygger med/underviser Rubin i de dage, hvor vi er væk. Det drejer sig om torsdag d. 21 og fredag d. 22 November. Hvis nogen af jer kan, bedes I kontakte mig. Hvis I ikke har lyst til at vaske sofa og ikke har nogen idéer til, hvad I kunne lave med gruppen, skal jeg nok (hjælpe med at) finde på noget.

Søndag d. 24/11 er der traditionen tro juleklip/hygge i Rubin. Skønt at kigge ind til jer sidste år – rigtig hyggeligt arrangement. Jeg er desværre i Odder den dag, så husk selv at tage nøgle (til dørene) og den nye alarmbrik med. Opslag følger snart.


Fredag d. 20 December er den sidste skoledag før juleferien. Her plejer vi at hygge og sige god jul til hinanden. Som altid spiser vi også risengrød eller risalamande, som nogle forældre plejer at lave og komme med om morgenen. Kontaktforældrene er i år rigtig tidligt ude og efterlyser to stk. forældrenisser, der kunne tænke sig at lave grød til børnene. I giver bare mig besked, hvis I er i juleoverskud og vil lave grød til ungerne, så skriver jeg det her, når der er to forældrefrivillige.

Sikke en smøre - håber I nåede vel igennem - rigtig god weekend til jer alle.

søndag den 6. oktober 2013

Matematikuge

Uge 40 har virkelig været en ganske særlig dejlig uge. Grøn har i ugerne op til, knoklet for at få styr på gange og har brugt uge 40 på at lære deres viden og færdigheder videre til resten af mellemtrinnet. Det er gået langt over forventning. Det har været utroligt rørende at opleve den gensidige respekt og omsorg vores elever har for hinanden, samt det store faglige udbytte eleverne har fået ud af denne uge. Grøn har været super lærere og resten af mellemtrinnet har være de bedste elever. Første modul har summet af dyb koncentration og en helt særlig vilje til at lære og kunne mere, samt den stolthed det har båret med sig, når man lærte noget nyt eller oplevede en som gjorde. I andet modul har der været fuld fart over feltet, hvor lærerne har givet grøn fri og disket op med em masse aktiv matematik.

Denne uge er et helt særligt eksempel på hvad det er vi kan her på Norddjurs Friskole. Her på skolen har vi et helt særligt fællesskab og ånd, som vores elever drager særligt nytte af i deres faglige og personlige udvikling.

En ting kan vi sige med sikkerhed. Vi gør det igen!

Tak for nogle vidunderlige dage med dyb koncentration og fuld fart over feltet.

Hilsen lærerne på mellemtrinnet














onsdag den 11. september 2013

Årsplan for Rubin gruppe skoleåret 2013/14


Dansk (nu og i fremtiden):
I slutningen af sidste år havde Rubin et lille emne om børn i sydamerika. Efter at have været verden rundt på fælleslejren, samler vi tråden op igen og er nu rejst til Ghana for at høre, hvordan børnene lever der. Bøgerne vi bruger er udgivet af Danida og er fra sidste års julekalender. Ghanas naboland: Burkina Faso var også repræsenteret på lejren, og da jeg har rejst dernede og lavet en film for Danida, skal vi også kort høre lidt om dette land i Vestafrika. I både Ghana og Burkina Faso er eventyr en vigtig del af kulturen, så imens vi lærer om befolkningen i disse lande, skal vi også læse eventyr derfra.
Netop eventyr skulle vi slutte sidste år med og starte med i år, så efter det ca. 2-ugers forløb i de varme lande, tager vi fat på kunst- og folkeeventyret som genre.

Nedenstående årsplan spejler mine planer og forventninger til skoleåret 2013/14. Jeg regner stærkt med at fortsætte med Rubin i 6. klasse, så enkelte temaer og forløb strækker sig videre til næste skoleår, hvor vi f.eks. skal bruge året i værkstedsfaget medie på at lave 2 længere gyserkortfilm, som de skal skrive manuskripter til i 5. klasse. I 6. klasse vil flere ting blive gentaget og ikke mindst uddybet.
På Norddjurs Friskole følger vi undervisningsministeriets fælles mål (og forsøger at give eleverne så meget mere :). I nedenstående link kan I læse trinmål for dansk efter 6. klassetrin. Danskfaget er, som i denne årsplan, delt op i forskellige undergenre, som I kan klikke på i højre side på hjemmesiden.


Skriftligt:
Jeg synes, at mange af eleverne rykkede sig rigtig meget i deres skriftlige afleveringer sidste år. Der opstod en bevidsthed om sprog, opbygning af historie og arbejdsteknik, og det var skønt at være vidne til. Det fortsætter vi/de selvfølgelig med i år :)
Som sidste år vil alle elever få en del kommentarer til større afleveringer. Disse kommentarer forventer jeg, at de gemmer og kigger på, før/imens de laver næste aflevering. Dette må I meget gerne hjælpe dem med og støtte dem i (hjælp til at holde styr på gamle stile og til at tage dem frem og støtte dem i at være opmærksom på ikke at lave de samme fejltyper).
Igennem øvelser, opgaver, snakke og respons skal eleverne fortsat øve sig i at planlægge deres skriftlige opgaver, FØR de går i gang med at skrive. De skal øve sig på at strukturere og opbygge deres tekster, og der skal skrives i genrer, som også er med til at give teksten en særlig opbygning (f.eks. eventyr, avisartikel, gyser, filmmanuskript). Sproget skal fortsat være levende ved brug af sanseord og andre sproglige virkemidler – tilpasset den tilsigtede genre. Det er en god idé at hjælpe dem (lidt) med at rette stilen igennem EFTER, at den er skrevet.

Eleverne skal igennem de næste år forøge deres bevidsthed om skriftsproget endnu mere. Vi har ”terpet” tillægsord, navneord og udsagnsord og går nu videre til andre ordklasser. Også kommatering og andre tegn vil vi gå mere i dybden med. Der vil i løbet af året blive arbejdet med forskellige grammatiske emner, og det vil fortrinsvis foregå som sidste år i form af små kopierede kompendier.
Rubin fortsætter i 5. klasse med den samme type diktater, som de er vant til fra 4. klasse. De får diktaten fra gang til gang, og der er 3 sværhedsgrader, som alle består af 2 diktater. I den ene skal eleverne skrive næsten alle ord, og i den efterfølgende skal de skrive enkelte forøvede ord. Der er også grammatiske opgaver i diktaterne – nogle som skal laves som øvelse til diktaten og nogle som skal laves efterfølgende. Noget sker i skolen – noget er hjemmeforberedelse. Hele systemet har vi på skolen bestilt fra 4. til 9. klasse, og det ligner meget det, som eleverne møder til afgangsprøven.

Sidste år lovede jeg et lille forløb om håndskrivning, men det nåede vi ikke. Alle elever har nu fået et kompendium med øvelser i håndskrivning. Vi har brugt lidt tid på det i klassen og vil også bruge mere, men det bliver primært arbejdspapirer, som eleverne kan sidde med, når jeg ved, at en time vil bestå meget af stillesiddende undervisning, hvor eleverne især skal lytte. Hvis de bliver færdige eller har lyst – og hvis I er interesserede i det – finder jeg flere håndskrivningsopgaver, som de kan lave løbende i skolen eller derhjemme.
Vi skal dog bruge computerne en del, og generelt er det min opfattelse, at det at skrive på computer overtager en meget stor del af håndskrivning. Dog er det selvfølgelig vigtigt, at de lærer gode skrivevaner og kan skrive, så også andre kan læse, hvad de skriver.


Mundtligt:
Som sidste år sidder Rubin ved borde i ”ø'er” og så vidt muligt i grupper på 4. De skal samarbejde i disse grupper, som selvfølgelig vil skifte ind imellem, så man møder nye samarbejdspartnere. Alle ved bordene har et nummer (som nogen gange kun jeg ved), og derudfra skal de varetage forskellige roller eller funktioner i samarbejdet. Det kan f.eks. være referent, ordstyrer osv. Denne metode kommer fra ”cooperativ learning”, som vægter læring imellem eleverne højt i stedet for f.eks. læring fra læreren/bogen til eleven. Der vil selvfølgelig også være individuelle opgaver og mundtlige oplæg, men det er min opfattelse, at et godt samarbejde eleverne imellem styrker gruppens og den enkelte elevs faglighed.

Eleverne skal præsentere andres og egne tekster. Sidste år havde jeg et håb om at lægge vægt på indlevelse - tempo og volumen alt ud fra genren, vi læste. Det blev mest bare til læsning - bortset fra rimdigttemaet omkring Halfdan Rasmussen, hvor rytme og volumen var i fokus. Vi vil i år prøve at læse mere flydende og med indlevelse, men også fortsat dramatisere tekster med kreativ fremførelse, hvor kun fantasien sætter grænsen (skuespil, dukkespil, lyde, filmklip osv.) Her vil medieværkstedsfaget også spille ind og supplere danskfaget.

Vi snakkede ofte om teksterne sidste år. Hvordan er historien opbygget? Hvordan er personerne beskrevet? Hvordan er sproget? Hvad er genren? Hvad vil forfatteren mon med fortællingen? I år vil vi fortsætte dette, men mere struktureret og med større bevidst brug af danskfaglige udtryk (miljø- og personkarakteristik, genretræk, intertekstualitet osv.). Dette kommer primært til at foregå ved brug af danskbogen ”Fandango” for 5. klasse, som vi får engang i det nye år.
Vi nåede ikke meget film sidste år, men det skal vi i år. Også eventyrgenren, billedromanen (graphic novel – Coraline), gysergenren, og evt. når vi lidt fantasy. Avisgenren vil vi også bruge god tid på, og det skal ende i fællesprojektet i uge 14 og 15 med Grøn gruppe, hvor vi sammen laver vores egen avis.

Flere gange i løbet af året holder vi ”husmøder” på MT2, hvor Grøn og Rubin mødes og snakker om forskellige fællesemner. Det kunne være fællestjanser, projekter, frikvartersaktiviteter o.lign. Når et husmøde nærmer sig, hænger Stefan (Grøns gruppelærer) eller jeg en seddel op i fællesrummet, hvor man kan skrive ting ned, som man vil have tager op. Traditionen tro er det på skift elever fra 6. klasse, der er mødeleder, ordstyrer og referant.

I 4. klasse gav Rubin hinanden respons på deres forskellige gruppefremlæggelser. Det fortsætter vi med i år, og hvis jeg skønner, at de er parate til det, skal de også give hinanden individuel respons på f.eks. stile, avisartikler, filmproduktioner, billedromaner osv. Responsen skal indeholde noget positivt, men også være kritisk ud fra de rammer, der er givet, og det eleverne hidtil har lært.


Læsning/undervisningsmaterialer:
Når vi er færdige med bogen om Ghana, får eleverne fortsættelsen på den bog, som vi arbejdede med sidste år ”Tid til dansk: over sø og land”. I den skal vi særligt arbejde med eventyr, og måske vælger vi også at stifte bekendtskab med nogle af de andre temaer/tekster.
Efter efterårsferien tager vi fat i billedromanen ”Coraline”, der bliver klassen fælles læsebog. Herefter skal vi også kreere vores egne tegneserier. Det er min hensigt, at eleverne i små grupper skal skabe en tegneserie, som de senere skal filmatisere i Medieværkstedet. Enten som kortfilm eller som stop-motionfilm.
Udover at være en billedroman er Coraline også en børnegyser, så efter tegneserietemaet, skal vi læse gyserhistorier og som sagt dykke ned i genren. Dette emne vil fortrinsvis bestå af kopier samlet i et kompendium og teksterne vil være tekstuddrag fra længere gyserbøger. Jeg vil opfordrer jer og eleverne til i denne periode at låne en hel gyserbog på biblioteket og læse den hjemme (der vil være anbefalinger til videre gyserlæsning bagerst i kompendiet).
Fandango er en forholdsvis nyindkøbt danskbog på mellemtrinnet, som er fuld af tekstuddrag med forskellige temaer og fokusområder i hvert kapitel. Denne bog vil vi bruge løbende i 2. halvdel af skoleåret.
Det næste større emne, hvor der vil være en del læsning, bliver avisprojektet, hvor vi skal igennem flere artikler i de forskellige avisgenre. Eleverne vil enten få en bog eller kopier med og om artikler, men vi skal også selv finde tekster i diverse aviser og evt. magasiner. Til den tid vil jeg i fredagsbrevet efterlyse aviser (så mange forskellige som muligt), som eleverne kan have med i skole.
Sidste år nåede vi ikke at lave boganmeldelser for hinanden, så det er sigtet i år. Jeg ved, at det på biblioteket i Grenaa er muligt at booke en dag for ens 5. klasse, hvor vi har biblioteket for os selv, og hvor vi lærer lidt om, hvordan man søger og finder bøger ud fra interesser o.lign. Denne dag skal eleverne låne en bog, som de senere skal anmelde mundtligt i klassen ud fra nogle kriterier, som jeg laver.

I løbet af året er det mit håb, at eleverne ind imellem lader sig inspirere af genren, forfatteren eller lign. Dette må I meget gerne støtte dem i derhjemme ved f.eks. ofte at spørge ind til det, de læser. Tag dem også med på biblioteket, hvor de kan låne frilæsningsbøger – husk det er en god idé at læse 15-20 minutter hver dag for børn i rubinernes alder.
Det er min erfaring, at det kan være sjovt at læse mange af de ting, som man SKAL i skolen, men det bedste er at læse det, som man selv MÅ bestemme, og der er også bøger og historier om fodbold, skating, dans, dykning, gymnastik, ridning, og hvad der ellers fylder og rør sig i rubinbørnenes liv. Lyst til at læse kommer ofte fra den litteratur, eleverne selv vælger – og læselysten er vigtig.


Lejr:
Som planlagt sparede vi en del penge på lejren til Viborg, da vi boede og rejste gratis. Vi skulle efter sigende have ødelagt nogle dyre mooncarbiler på Friskolen i Viborg, men jeg har stadig ikke fået et erstatningsbeløb, så måske slipper vi helt. Ingen af de børn eller voksne, der var med på turen, ved hvordan skaden skulle være sket, så vi må se, hvor den lander. Det er planen, at vi tager til København i 6. klasse, og her vil turen nok være dyrere end ellers, så her skal pengene primært bruges.

Det er endnu ikke bestemt, hvor vi skal hen på lejr i uge 21, men jeg leger med tanken om for første gang, at gentage en destination, nemlig Rømø. Jeg regner som sagt med at tage Rubin med til København i 6. klasse, så en ø-lejr vil være en god variation på de ”stor”byer, som gruppen ellers har besøgt – og en god opfølgning på deres lejr til Anholt.
Bliver det Rømø, skal vi selvfølgelig bruge tid på at finde information og læse om vadehavet og Danmark under 2. verdenskrig, da der er en del bunkere på øen, som man kan besøge med en vejleder.
Op til lejren skal jeg og eleverne som vanligt nok lave et ”lejrkompendium” med info om aktiviteter, adresser, pakkeliste, tlf.liste osv.


Andre fag:

Medie:
Udover at være gruppelærer i Rubin har jeg dem også til værksted, hvor vi producerer forskellige film. Medieværksted ser jeg som en mere praktisk orienteret del af flere ting, som vi skal igennem i danskfaget, og derfor vil de to fag supplere hinanden på flere områder i løbet af året.
For mere detaljeret plan for medie igennem hele elevernes skoleforløb, se separat årsplan.

Historie:
Sidste år fyldte historie ikke så meget. Det var inde over i dansk, når muligheden bød sig, og sidst på året lavede eleverne gruppearbejde om nyere dansk historie, som de fremlagde for hinanden.
I år har vi historie onsdag morgen kl. 08.00, hvor vi vil arbejde med bogen: ”Ind i historien – for 5. klasse”. Den handler om kulturer og ritualer op igennem tiden i forskellige lande (bl.a. Ghana), og vi perspektiverer så vidt muligt til nutidens Danmark. Det er ikke sikkert, at vi arbejder med hele bogen, men med store dele af den.
Historiebogen for 4. klasse bliver måske taget frem igen, da enkelte kapitler vil gå fint i tråd med arbejdet med historiebogen for 5. klasse.
Skal vi til Rømø vil det som sagt være oplagt at have om Danmark under 2. verdenskrig. Ellers er 2. verdenskrig noget, som vi vil gå mere i dybden med i 6. klasse.

Trivsel/andet:
Det er mit (og andre rubininvolverede lærere på skolen) indtryk, at eleverne i rubin generelt er rigtig gode ved hinanden og trives i stor stil som gruppe. Det er selvfølgelig rigtig vigtigt for den daglige undervisning, men endnu vigtigere når det handler om elevernes oplevelse af deres skolegang generelt. Vi har sidste år måtte sige farvel til to skønne elever, og det var og er jo super ærgerligt for alle. Til gengæld har vi fået to søde nye piger ind i klassen, som virker til at trives rigtig godt, og hermed er der pludselig en mere ligelig kønsfordeling i klassen (10 piger, 9 drenge – vist første gang, at drengene er i undertal). Vi har plads til én til elev her på MT, så måske ser endnu et rubinbarn dagens lys inden skoleåret er omme.
Rubin er en skøn, skøn klasse, og I har alle nogen ret fantastiske unger! Dog lurer puberteten og typisk sker der meget med gruppen i løbet af det store mellemtrin, så det bliver spændende at se hvilke forunderlige forandringer gruppen har i vente.

Jeg bliver dog nødt til (igen) at kommenterer elevernes arbejde med tjanser. Indtil videre går det faktisk rigtig godt i indeværende skoleår, så jeg går ofte storsmilende hjem. Og hvor er det dog dejligt også at møde op til undervisningen næste dag og kunne gå i gang uden at bruge tid på oprydning, rengøring, taler om ansvar og skæld ud.
Som nævnt i et fredagsbrev sidste år har jeg lavet en ekstra tjans til gruppen – nemlig en ”cheftjanser”, hvis job det er at huske de andre ”tjansere” på deres tjans. Hvis det alligevel skulle blive glemt af en elev, er det cheftjanserens job at kontakte eleven, som så må tilbage på skolen og lave sin tjans. Cheftjanseren kan også vælge selv at udføre tjansen. Altså må cheftjanseren blive på skolen og tjekke, at alle laver deres tjans, før han eller hun kan gå hjem. Det er et træls job, men jeg bruger ikke ½ time næsten hver dag igen i år – og det ser ud til at hjælpe (i modsætning til sidste år), når de selv skal tjekke hinanden. Jeg ved godt, at nogen skal nå en bus og mange går til forskellige fritidsinteresser, men jeg håber på jeres opbakning til denne løsning, som er det sidste, jeg kan komme på.


IT:
Ved generalforsamlingen sidste år blev det vedtaget, at alle skal have computere til brug i undervisningen fra og med 4. klasse. Som udgangspunkt synes jeg, at eleverne skal have deres computere/tablets med hver dag – så må vi se, i hvor høj grad de bliver brugt i de forskellige timer. Hvis den ikke bliver brugt meget – og det derfor bliver træls at slæbe den med hver dag – må vi finde ud af noget andet. Jeg vil dog langsomt vende børnene til at bruge dem, når der skal skrives notater, skriveøvelser og andet.
I 4. klasse brugte vi en del tid på at lære internettet at kende som kilde til informationssøgning. Det fortsætter vi med i 5. klasse.
Alle elever oprettede sidste år en Gmail, og enkelte gange brugte vi også dette som en del af undervisningen. Eleverne kommer i 5. klasse til at skulle bruge en e-mail fra tid til anden, så støt dem gerne i at blive ved med at bruge Gmail. Nogen er tit inde kan jeg se – andre er aldrig. Har man glemt sit brugernavn/kodeord kan man oprette en ny – og søge optagelse i Rubin gruppe. Bruger eleverne en anden e-mailadresse er det også fint, da jeg ikke tror, at vi fortsat vil bruge Gmail, som en del af undervisningen.
Til gengæld har vi på skolen startet noget nyt, som hedder ”blogger”. Blogger arbejder sammen med Gmail, så kan fint bruges som supplement til dette. Blogger er en slags hjemmeside, hvor jeg og gruppens andre lærere er administratorer, og hvor alle eleverne og også jer forældre kan skrive og læse indlæg. Her er Rubins blogadresse:
Hvis man vil logge ind og skrive indlæg er brugernavn og kodeord fælles for jer forældre og elever. Brugernavn: rubin.ndf@gmail.com/ kodeord: ndfndfndf
Jeg har ikke introduceret blogger så meget for eleverne, da jeg endnu ikke synes, at vi har haft en oplagt mulighed for at bruge det, men det kommer snart. Dog har jeg skrevet et par indlæg.
Det skal lige siges, at blogger er helt nyt for mig, så jeg er altså ikke superbruger, men regner med at blive klogere hen ad vejen, jo mere vi alle sammen bruger det.

Tekstbehandling blev også introduceret i 4. klasse, og det er mit indtryk, at alle elever er rimelig trygge ved brugen af tekstbehandlingsprogrammer. Når nu eleverne har computere og tablets med i skole, er det også meningen at disse programmer skal bruges oftere og oftere i hverdagen til notatskrivning og andet skrivearbejde.
På skolen bruger vi gratisprogrampakken ”Open Office”, som jeg vil anbefale jer alle at hjælpe eleverne med at downloade på deres computer. Jeg kan ikke huske om open office også fås til tablets/Ipads, men hvis ikke er det vigtigt, at eleverne har et andet godt tekstbehandlingsprogram på disse maskiner. open office minder meget om tekstbehandlingsprogrammet ”Word”, men der er selvfølgelig nogle små forskelle, og bl.a. derfor er det smart, hvis eleverne også har adgang til open office. Søg på ”open office” på google, og der vil komme masser af links til sider, hvor programmet som sagt kan downloades gratis.


Forældremøde:
Den 6/5 fra 18.00 til vi er færdige (regner med ca. 19.00 - 19.30), har vi forældremøde, som naturligvis i særdeleshed kommer til at omhandle lejrturen.
Som vanligt er et forældremøde som udgangspunkt et møde for jer forældre og en eller flere fra skolen - altså ikke for børn.
Har I punkter til dagsordenen, må I meget gerne kontakte mig forud for mødet.
Opstår der behov for flere møder, eller har Rubin som sidste skoleår noget, de gerne vil vise i forbindelse med lejrturen eller andet, indkalder jeg til et ekstra møde i et fredagsbrev.


Skole-hjemsamtaler:
Jeg har som sidst lavet nogle tider til jer, hvorefter I så må bytte indbyrdes, hvis tiden passer jer dårligt. Jeg vil meget gerne have at vide, hvis I bytter, da det er rart at vide, hvem man skal til at snakke med.
Til de første samtaler vil Rubins nye matematiklærer Lise-Lotte og jeg være til stede, og jeg har afsat 25 minutter pr. elev.
Til de næste samtaler i 2014 er det kun mig, som er tilstede, og der har jeg afsat 20 minutter pr. elev.
Synes vi til samtalerne, at der er behov for yderligere snak, aftaler vi til samtalen blot et nyt møde på et andet tidspunkt.

Ellers skulle denne årsplan snarest være at finde på skolens (nye) hjemmeside – og på blogger.


Vigtige datoer for Rubin:

2013
16/9. Skoleskydning.
30/9. Mellemtrinnets dag.
30/9 – 11/10. Projektperiode. Videnskab, matematik og motion.
11/10. Skolernes Motionsløb.
12/11. Skole-hjemsamtaler.
18/11. Skole-hjemsamtaler (fortsat).
21 og 22/11. Personaleweekend (forældre varetager undervisningen/ hvis dette ikke er muligt arbejder eleverne hjemmefra)
9 og 10/12. Fagdage. (dage med fokus på et enkelt fag)
19/12. Julefest (om eftermiddagen/aftenen)
20/12. Juleafslutning på skolen op til juleferien.

2014
6/1. Skolestart efter juleferien.
20/1 – 31/1. Letex (skolen omdannes til et minisamfund).
1/2. Lilleskolernes dag (slutningen af Letex – en lørdag med mødepligt for eleverne)
7/3. Fastelavn.
20/3. MT skolebal.
25/3. Skole-hjemsamtaler.
31/3. Skole-hjemsamtaler (fortsat).
31/3 – 11/4. Projektperiode. Avisprojekt med Grøn gruppe.
1/5. Forårskoncert.
6/5. Forældremøde.
19/5 – 23/5. Lejr.
20/6. Sommerfest.
23/6 – 27/6. Klasselæreruge (måske med overnatning hos Rubins forhenværende lærer SUS).
27/6. Sidste skoledag.


Skole- hjemsamtaler Rubin gruppe:

Tirsdag d. 12/11 2013 Mandag d. 18/11 2013
16.15 – 16.40 Zelina 15.15 – 15.40 Sophie
16.40 – 17.05 Valdemar 15.40 – 16.05 Gabriel
17.05 – 17.30 Mathias 16.05 – 16.30 Emil
17.30 – 17.55 Mie 16.30 – 16.55 Ronja
17.55 – 18.20 Mille 16.55 – 17.20 Alma
Pause Pause
18.45 – 19.10 Marius 17.45 – 18.10 Julie
19.10 – 19.35 Karl-Alfred 18.10 – 18.35 Kia
19.35 – 20.00 Niels 18.35 – 19.00 Natasja
20.00 – 20.25 Kristoffer 19.00 – 19.25 Sebastian
19.25 – 19.50 Emilie

Tirsdag d. 25/3 2014 Mandag d. 31/3 2014
16.15 – 16.35 Gabriel 15.15 – 15.35 Niels
16.35 – 16.55 Emil 15.35 – 15.55 Sebastian
16.55 – 17.15 Natasja 15.55 – 16.15 Marius
17.15 – 17.35 Sophie 16.15 – 16.35 Karl-Alfred
17.35 – 17.55 Julie 16.35 – 16.55 Kristoffer
Pause Pause
18.20 – 18.40 Emilie 17.20 – 17.40 Valdemar
18.40 – 19.00 Kia 17.40 – 18.00 Zelina
19.00 – 19.20 Ronja 18.00 – 18.20 Mathias
19.20 – 19.40 Alma 18.20 – 18.40 Mie

18.40 – 19.00 Mille 

tirsdag den 10. september 2013

Årsplan Matematik Rubin, 5.klasse 2013-2014

Materiale.

Vi arbejder videre med systemet Kolorit.
Det er et godt system, som lægger stor vægt på at løse og forstå diverse opgaver. Der lægges vægt på at arbejde praktisk og veksle mellem forskellige opgavetyper.
Derudover vil vi bruge diverse ekstra opgaver, små spil og matematik spil og opgaver på iPad og pc.

Bogen består af forskellige emner med forskellige opgavesider: (se forrest i elevbog)
Fællesside, gruppeside, aleneside, lektieside. Vi arbejder med de forskellige måder at gå til siderne på. Det træner eleverne i forskellige måder at løse opgaver på og giver en god vekslen i undervisningen.
I forbindelse med evaluering efter de forskellige emner, vil jeg bruge systemets evalueringsark.

Her i 5.klasse vil jeg lægge vægt på:

  • at eleverne øves i at lytte og deltage aktivt i fælles gennemgang.
  • at eleverne øves i at læse opgaver og finde frem til hvad de skal gøre. ( hvad skal vi svare på? Hvor kan vi finde oplysninger, f. eks Illustrationer, tabeller.)
  • at eleverne øves i at forklare, hvordan de har løst en opgave.
  • at eleverne øves i at diskutere og arbejde sammen om løsninger.
  • at eleverne øves i at løse opgaver selvstændigt.


I forhold til de fire regnearter ( plus, minus, gange, dividere) er det vigtigt, at eleverne forstår hvad de gør. Vi arbejder med forskellige metoder, med henblik på at den enkelte elev finder frem til den metode, der for dem er mest hensigtsmæssig.

I forhold til orden og opstilling af opgaver i hæftet vil vi løbende arbejde med det.
Dog er det altid vigtigt at skrive med en spidset blyant, bruge et viskelæder og en lineal.

Emner over året:

De fire regningsarter
Gange
Division
Mønstre
Brøker
Negative tal
Areal
Rumfang
Ligninger og funktioner
Polygoner
Decimaltal og procent
Statistik

Lektier: Som hovedregel har eleverne lektier for til hver gang. ( to gange om ugen)
Lektier som de bruger 10- 25 minutter koncentreret arbejdstid på. ( Max. 25. min. hvis de går i baglås eller ikke kan nå mere, så laver jeg specielle aftaler med dem. Giv gerne besked til mig, hvis I oplever det flere gange.)
Lektier skrives på tavlen.

Kontakt: Hvis I har spørgsmål eller andet i forhold til jeres barn, kan I finde mig på skolen, eller kontakte mig på email, sms, eller mobil.
eller 25567219.


torsdag den 8. august 2013

velkommen

Kære Rubin
Velkommen tilbage fra sommerferien - og velkommen til blogger.
Jeg sidder lige nu sammen med alle de andre lærere på skolen og får kursus i det hersens blogger-noget. Det tror jeg da, at vi skal bruge i det nye skoleår :) Men det er mærkeligt at være på arbejde og slet ikke se jer - glæder mig til i næste uge, hvor vi igen skal være sammen. Håber at I alle har haft en god ferie - og har lyst og overskud til at komme igang igen.

Knus fra
Jakob