tirsdag den 10. september 2013

Årsplan Matematik Rubin, 5.klasse 2013-2014

Materiale.

Vi arbejder videre med systemet Kolorit.
Det er et godt system, som lægger stor vægt på at løse og forstå diverse opgaver. Der lægges vægt på at arbejde praktisk og veksle mellem forskellige opgavetyper.
Derudover vil vi bruge diverse ekstra opgaver, små spil og matematik spil og opgaver på iPad og pc.

Bogen består af forskellige emner med forskellige opgavesider: (se forrest i elevbog)
Fællesside, gruppeside, aleneside, lektieside. Vi arbejder med de forskellige måder at gå til siderne på. Det træner eleverne i forskellige måder at løse opgaver på og giver en god vekslen i undervisningen.
I forbindelse med evaluering efter de forskellige emner, vil jeg bruge systemets evalueringsark.

Her i 5.klasse vil jeg lægge vægt på:

  • at eleverne øves i at lytte og deltage aktivt i fælles gennemgang.
  • at eleverne øves i at læse opgaver og finde frem til hvad de skal gøre. ( hvad skal vi svare på? Hvor kan vi finde oplysninger, f. eks Illustrationer, tabeller.)
  • at eleverne øves i at forklare, hvordan de har løst en opgave.
  • at eleverne øves i at diskutere og arbejde sammen om løsninger.
  • at eleverne øves i at løse opgaver selvstændigt.


I forhold til de fire regnearter ( plus, minus, gange, dividere) er det vigtigt, at eleverne forstår hvad de gør. Vi arbejder med forskellige metoder, med henblik på at den enkelte elev finder frem til den metode, der for dem er mest hensigtsmæssig.

I forhold til orden og opstilling af opgaver i hæftet vil vi løbende arbejde med det.
Dog er det altid vigtigt at skrive med en spidset blyant, bruge et viskelæder og en lineal.

Emner over året:

De fire regningsarter
Gange
Division
Mønstre
Brøker
Negative tal
Areal
Rumfang
Ligninger og funktioner
Polygoner
Decimaltal og procent
Statistik

Lektier: Som hovedregel har eleverne lektier for til hver gang. ( to gange om ugen)
Lektier som de bruger 10- 25 minutter koncentreret arbejdstid på. ( Max. 25. min. hvis de går i baglås eller ikke kan nå mere, så laver jeg specielle aftaler med dem. Giv gerne besked til mig, hvis I oplever det flere gange.)
Lektier skrives på tavlen.

Kontakt: Hvis I har spørgsmål eller andet i forhold til jeres barn, kan I finde mig på skolen, eller kontakte mig på email, sms, eller mobil.
eller 25567219.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar