tirsdag den 25. november 2014

mandag den 24. november 2014

fredag den 21. november 2014

God weekend

I skrivende stund er to piger ved at lægge sidste hånd på fredagsbrevet. Jeg vil godt rose eleverne (og jer) for nogle flotte og gennemarbejdede manuskripter. Vi har endnu ikke helt fundet ud af hvilke historier, vi skal filmatisere, men alle har skrevet nogle rigtig gode fortællinger!
Vi går rigtig igang med at den mere filmiske del af projektet i næste uge, hvor eleverne skal deles op i roller (f.eks. instruktør, kameramand osv.) og 2 filmhold.
Fremlæggelsen af elevernes manuskripter har fået lov til at fylde lidt mere end først tiltænkt, så vi har endnu ikke nået at gennemgå lektierne til i onsdags. Det gør vi mandag, så ingen weekendlektier fra min side :)
Husk bestilling af skolebilleder mandag (d. 24/11 - sidste frist), hvis I er interesserede.
Der er en skøn stemning i gruppen for tiden (siger også andre lærere). Dejligt :)
Rigtig god weekend til jer alle!

onsdag den 19. november 2014

Matematik - digital download

Der findes flere gode apps til matematik, og jeg vil rigtig gerne, at I hjælper jeres børn med at hente appen "geoboard" til iPad. Det er et digitalt sømbræt, som vi skal bruge fremover.

tirsdag den 18. november 2014

mandag den 17. november 2014

lektier

Vi har haft nogen skønne og berigende pædagogiske dage på Møllerup Gods. Håber også børnene har haft nogen gode arbejd-hjemme-dage. Jeg har kigget på nogle enkelte manuskripter i dag, som lige skal rettes lidt til inden onsdag, hvor der er afleveringsfrist (udprintet!).
Torsdag præsenterer eleverne deres historier/manuser for hinanden, og vi udvælger to, som vi vil filmatisere i medieværkstedstimerne i løbet af året - det kommer I til at høre mere om.
Der er to nye lektier til onsdag under "gruppe" og "historie" :)

tirsdag den 11. november 2014

Hjemmeopgave(r)

Hjemmeopgave til Rubin (torsdag og fredag – d. 13. og 14/11)

Som vi har snakket om, skal I max. bruge 6 timer hver dag (det samme tidsrum som I er i skole) – og det er jo med pauser (frikvarterer). Bruger I tiden ordentligt burde I kunne nå at blive færdige med det hele (ellers må I betragte især manuskriptet som lektie).

Først og fremmest skal I skrive på manuskripterne. Vi har brugt lang tid på det i klassen, og alle, der ellers har husket pc/tablet, er kommet godt i gang. Jeg ved godt, at det er mange nye ting, som I har lært – og skal forholde jer til – på en gang. Gør det så godt I kan – og bliver I i tvivl om noget, så ”ring til en ven” (læs: klassekammerat) eller flere. I skal selvfølgelig også bruge de papirer, som vi har læst om manus – altså især mit manuskript (”Mødet”) og papiret, der var forsiden af de norske kopier.
Manuskriptet skal være færdigt, og I skal have det med i skole onsdag (d. 19/11) (printet ud!)

Udover manuskriptet skal I bruge jeres uni-login til at gå på www.grammatip.com og selv vælge 4 opgaver, som I skal lave. Husk at læs forklaringen, der kommer inden opgaven, ordentligt. Tag evt. et ”screenshot”, så I har forklaringen ved siden af jer, når I laver opgaven.

I har lektier for i Fandangobogen (på nettet) til mandag – husk også at lav det!

Jeg er IKKE til at få fat i, da jeg er på pædagogiske dage, hvor vi skal holde møder, høre foredrag og meget mere – så kontakt mig kun i nødstilfælde (og forvent ikke svar lige med det samme...).


mandag den 10. november 2014

historielektier til onsdag (d. 12/11) under historie!!!

Engelsklektier til onsdag...

...står nu på engelsk-siden.

Vh Stefan

forskelligt VIGTIGT!!! info

Kære alle i og omkring Rubin.

Tak for skole-/hjemsamtalerne i denne omgang og tak til dem, der kiggede forbi til åben skole arrangementet.

Jeg/vi har misset de sidste par fredagsbreve, da der mildest talt har været rygende travlt på skolen, så her kommer lige en masse info fra før og nu.

Som alle nok ved, er Alma gået ud, da familien er flyttet til Sjælland. Det var en rørende afsked på skolen, men jeg skulle hilse og sige fra Lise, at alle har det godt. Og Alma socialiserer til den helt store guldmedalje.

Da Lise var den ene rengøringsansvarlige, har jeg et par gange efterlyst en forælder, der vil træde til. Det har ingen ønsket, men da jeg i et stykke tid, har givet Zelina hjemmeundervisning, var der heldigvis gevinst der. Tina er den nye rengøringsansvarlige (sammen med Vivi), og hun vil i den nærmeste fremtid få nøgle og mappe.

Som I nok også ved, har vi fået ny pige i klassen. Hun hedder Sofie og ser allerede ud til at være faldet godt til i gruppen. Stort velkommen til Sofie og hendes familie.

Jeg har også efterlyst nogen, der vil være mentorer for de to nye rubinpigers familier og sørge for, at de falder godt til og får svar på de spørgsmål, der måtte melde sig. Jane har meldt sig på banen, og da der ikke er andre, håber jeg, at hun vil tage sig af dem begge.

Jeg har også efterlyst nogen til at tage sig af gruppen, imens skolens personale traditionen tro tager til pædagogiske dage på Møllerup Gods nu på torsdag og fredag (d. 13 og 14 nov.). Her er der desværre ingen, der har meldt sig, så vi gør som i 4. klasse og laver arbejdsdage hjemme. Eleverne og I er velkomne til at arrangere, at eleverne sidder sammen i større eller mindre grupper, men der skal selvfølgelig arbejdes. Eleverne er i fuld gang med at skrive på deres manuskripter, så dette bliver en stor del af arbejdet, der vil blive beskrevet her på bloggen om meget kort tid.

Norddjurs Friskole har en side på facebook (også en gruppe – men her er det siden, som jeg refererer til), hvor der løbende kommer opdateringer, nyheder og billeder. Hvis I ikke allerede har været inde og kigge og synes godt om, så kan det varmt anbefales: https://www.facebook.com/pages/Norddjurs-Friskole/813546275339769
For nylig blev der blandt andet lagt nogle sjove billeder ind fra vores vikingeemne på mt 2.

Nogen af jer har spurgt til science-fictionbøgerne, som børnene skulle låne og læse. Vi blev færdige med science-fictionemnet i sidste uge, og det er meningen, at de bøger eleverne har lånt på biblioteket og læst hjemme, skal supplere emnet, der hovedsageligt har bestået af tekstuddrag. Eleverne skal altså bare læse løs – der er ikke nogen deadline og bøgerne skal ikke bruges til noget i skolen. (sørg dog endelig for, at jeres barn løbende har noget (spændende) at læse i – og får det gjort).