tirsdag den 11. november 2014

Hjemmeopgave(r)

Hjemmeopgave til Rubin (torsdag og fredag – d. 13. og 14/11)

Som vi har snakket om, skal I max. bruge 6 timer hver dag (det samme tidsrum som I er i skole) – og det er jo med pauser (frikvarterer). Bruger I tiden ordentligt burde I kunne nå at blive færdige med det hele (ellers må I betragte især manuskriptet som lektie).

Først og fremmest skal I skrive på manuskripterne. Vi har brugt lang tid på det i klassen, og alle, der ellers har husket pc/tablet, er kommet godt i gang. Jeg ved godt, at det er mange nye ting, som I har lært – og skal forholde jer til – på en gang. Gør det så godt I kan – og bliver I i tvivl om noget, så ”ring til en ven” (læs: klassekammerat) eller flere. I skal selvfølgelig også bruge de papirer, som vi har læst om manus – altså især mit manuskript (”Mødet”) og papiret, der var forsiden af de norske kopier.
Manuskriptet skal være færdigt, og I skal have det med i skole onsdag (d. 19/11) (printet ud!)

Udover manuskriptet skal I bruge jeres uni-login til at gå på www.grammatip.com og selv vælge 4 opgaver, som I skal lave. Husk at læs forklaringen, der kommer inden opgaven, ordentligt. Tag evt. et ”screenshot”, så I har forklaringen ved siden af jer, når I laver opgaven.

I har lektier for i Fandangobogen (på nettet) til mandag – husk også at lav det!

Jeg er IKKE til at få fat i, da jeg er på pædagogiske dage, hvor vi skal holde møder, høre foredrag og meget mere – så kontakt mig kun i nødstilfælde (og forvent ikke svar lige med det samme...).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar