Letex er desværre ved at være slut, og det har bare været sjovt, lærerigt og helt fantastisk. På lørdag holder vi åbent hus med lilleskolernes dag (fra 10.00 - 14.00), hvor vi vil vise og sælge ud af de mange produkter, som eleverne har lavet i ugernes løb. Lørdag er en "skoledag" med mødepligt, så hvis jeres barn helt ud over det sædvanlige skulle være forhindret i at komme, så sig det til elevens direktør og send mig en sms. Ellers håber vi, at se jer alle, og hvem I ellers kan trække med. Det bliver rigtig sjovt og spændende! Det kan være en god idé at give jeres barn en lille madpakke med, da det ikke er sikkert, at det mad, som man kan købe på dagen, rækker til alle.
På mandag snakker jeg med pigene om fodbold, men jeg har ikke modtaget nogle henvendelser fra jer forældre, hvor jeg altså mangler en, der vil stå for det - hvis pigerne altså er interesserede. Der er vist snart tilmelding, så vi har ikke så god tid.
I den sidste uge før vinterferien, skal vi samle lidt op på elevernes gyserfilm (som de gerne skulle være færdige med), på vores gyserlæseemne, og så er det uge 6, så vi skal have noget om følelser og grænser. Materialet til uge 6 bliver lavet af sex og samfund, og det vil vi nok bruge lidt løbende resten af skoleåret. Der er også udgivet lidt information til jer forældre, som I kan læse mere her:
http://www.ugesex.dk/Default.aspx?ID=30801
Husk, at der er lidt dansklektier for til mandag :)
Vi ses på lørdag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar