Kære forældre
I må meget gerne hjælpe eleverne med at få lavet lektier for og til tiden, da vi har flere ting i gang på samme tid, og det er svært for dem at have overblik.
På onsdag (d. 28) skal alle aflevere dagbogen, som skal være 10 sider. 1 side svarer til en side i kladdehæftet, når der er skrevet på hver anden linje. De første to sider bliver rettet af mig (1. side for stavning og 2. side for håndskrift) - de andre skal de bruge i grupper og på klassen. Derfor må de gerne også rette deres dagbog igennem for stave-. og tegnfejl og evt. håndskriftfejl (især de første 2 sider).
I starten af skoleåret fik alle et lille kompendie, hvor man skulle øve sig på håndskrift. Jeg sagde dengang, at papirerne skulle ligge i kassen og tages frem, hvis der var ekstra tid/hvis jeg blev syg eller lignende. De er blevet mindet om dem en del gange, men det er vist ikke mange, som har lavet særlig meget i dem. Nogen har måske endda mistet dem. Nu tager vi dem frem igen - og som jeg sagde i årets begyndelse skal hele kompendiet laves færdig og afleveres til mig før sommerferien. Rubin har fået til på onsdag til at tjekke op på, om de stadig har papirerne - ellers vil jeg undtagelsesvis gerne kopiere et ekstra til dem, der mangler. Men jeg skal altså så have det at vide senest onsdag.
De har også boganmeldelse for. Datoerne for deres individuelle fremlæggelse står under "boganmeldelse" her på bloggen. Der står også hvad de skal - husk at det er en MUNDTLIG boganmeldelse. Vi er allerede bagud, så det er vigtigt, at de alle overholder deres dato, som de selv har været med til at vælge.
Vi er ved at forberede en aften for jer forældre, hvor vi vil fortælle om lejrturen. Datoen kommer snarest. I den forbindelse vil vi dog gerne have alles billeder, så børnene kan bruge dem, når de fortæller om dagene. Vil I være søde at huske jeres børn på at tage ledninger med til kameraer/mobiler, så de kan overføre dem til klassens pc? Det tager lidt tid at gøre, så vi når det løbende i den nærmeste fremtid.
Skulle nogen være i tvivl, så har vi fri torsdag og fredag i denne uge (22). Og torsdag i næste uge (23)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar