torsdag den 8. januar 2015

Velkommen tilbage

fra en skøn og lang juleferie. I morgen er der fredagsbrev, hvor to unge mænd vil beskrive sætte ord på ugen, der gak - her lige lidt løst og fast.

Der har været lidt problemer med at logge ind på Fandango i ugens løb - det skulle de gerne have løst, så det virker nu. Der er lektier for i den til i morgen (fredag).

Jeg har været syg de sidste to dage, og som udmeldt tidligere her på bloggen skal alle eleverne have daglig dosis med i skole HVER DAG. Det har flere gange siden været relevant at arbejde i den, men endnu ikke lykkedes endnu, at alle har den med. Ifølge eleverne havde så mange af dem glemt den, imens jeg var syg, at de blev nødt til at se en film med vikaren... hjælp dem gerne med at huske at tage bogen med. Som beskrevet tidligere, har eleverne en masse sider for i den, som skal laves færdig til uge 21.

Jeg vil lige minde alle om, at I skal sygemelde jeres børn om morgenen FØR kl. 08.00 - og det skal gøres ved at ringe til FRITTEREN. Det gælder også, hvis børnene kommer senere - I kan i så tilfælde også give børnene en seddel med i skole. Det er nemlig ikke altid, at jeg har Rubin fra morgenstunden (og slet ikke hele tirsdag), og det kan være lidt svært at give de relevante kollegaer besked, når jeg selv skal undervise andetsteds (eller er syg).

Rubinerne er vist ved at være store nok til selv at huske, hvornår de skal noget (hvis de ved det...), så de kan videregive det til f.eks. en gruppe (f.eks. et filmhold), som de arbejder sammen med. Det er træls at have gjort klar til at filme, og så først bagefter finde ud af, at hovedrollen er til tandlæge... Kan jeres barn dette, er det fint, at de lige får en seddel med i skole på selve dagen - ellers giv gerne skriftlig/telefonisk besked så snart, at I ved noget.

Jeg har "telefonisk kontortid" onsdag og torsdag fra 14.00 - 17.00. I dette tidsrum vil jeg bestræbe mig på at være til rådighed. Er jeg det ikke, så skal I smse eller lægge en besked - og så skal jeg nok vende tilbage til jer, når jeg er ledig.

Som I nok har hørt og læst, er eleverne i fuld gang med at lave forarbejdet til de to film. Det kan derfor være, at I bliver spurgt om mærkelige ting som: "mor må jeg låne din sminke?" Eller: "far, må jeg låne dit jagtgevær?" Eller: "far og mor må vi filme herhjemme hos os?"
Det skal I jo selvfølgelig gøre op med jer selv - og i nogle tilfælde jeres barn (de er også "på arbejde", når de ligger hus til), men vi håber selvfølgelig meget på jeres generelle opbakning. De to valgte film foregår IKKE på en skole, så vi skal i hvert fald rundt omkring på locationjagt.
Som udgangspunkt går vi i gang med at filme efter vinterferien (som er i uge 7), og det bliver primært om torsdagen, at vi filmer - fra ca. 08.00 - 12.00. Jeg kan af gode grunde desværre ikke være to steder på en gang (øv), så jeg skifter lidt og er, hvor jeg tænker, at der er brug for det. Det er altså IKKE altid, at jeres barn er under voksenopsyn, når vi producerer film - eller at der er en voksen med børnene hjemme, hvis I f.eks. lægger hus til.

Sidst vil jeg lige informere om, at der kommer to lærere fra Kattegatskolen (gl. Østre Skole) ud og laver et to-dages minikursus med mig og eleverne d. 20 og 21/1. Begge disse dage er al anden undervisning aflyst, og selvom skemaet for de flestes vedkommende normalt siger noget andet, er begge dage fra kl. 08.00 - 14.00. Kurset handler om konflikthåndtering, som på alle måder er et relevant emne for 6. klasse og for rubinerne - både i dagligdagen, men også når de kaster sig ud i samarbejdet omkring filmprocessen.

Godt nytår til jer alle :))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar