fredag den 6. februar 2015

fredagsbrev - på bloggen

Jeg kom simpelthen for sent til fredagsbrevets deadline i dag - og det er rigtig ærgeligt, når nu ungerne har skrevet sådan et fint et. Det kommer her i stedet:

 Kære forældre
vi afsluttede fandango/komposition, i sidste uge. Vi blev også færdige med forberedelserne til vores filmarrangement, som vi skal arbejde med efter vinterferien.
I den seneste uge, har vi arbejdet med Uge Sex. Vi skulle arbejde med flere forskellige emner, som fx puberteten, grænser, forelskelse og mange andre. Vi har også haft noget vi kaldte for Brevkassen, hvor man kunne stille anonyme spørgsmål omkring puberteten, og så prøvede hele klassen på at komme med et råd. Vi har set film på mig og min krop, om pubertet, onani, forelskelse og grænser.
Vi skulle oprette en bruger inde på Vægen, på Mig Og Min krop, hvor man kan stille spørgsmål, og forhåbentligt få et svar.

I matematik har vi lært om klokken, fordi det viser sig at der er nogle i klassen som ikke kan huske, eller har lært hvordan andet end diktalklokken. Vi har også lært metoder til at lære de forskellige tabeller.

I historie har vi talt om renæssancen, og om de forskellige klasser.

p.s. torsdag efter vinterferien holder vi fastelavn.


- Gabriel og Emilie <3


Vi har haft en skøn uge, synes jeg, med mange snakke i størrere og mindre grupper om forskellige dilemmaer, forelskelse, rettigheder, pubertet, kroppen, følelser og ikke mindst grænser (som så fint kunne kobles på vores konflikthåndteringskursus). Sådan er det bestemt ikke altid i danskfaget, men dette her er klart emner, som vækker nogle åbne, nysgerrige, reflekterende, lyttende og argumenterende elever :) 

Husk dem på at tjekke lektiesiden (gruppe) i løbet af ferien. Der er en skriftlig opgave for, som jeg ikke har nået at fortælle så meget om i klassen - men alt skulle gerne stå der. Og så bliver der nok også lidt Fandangolæsning til dagene efter ferien.

Ingen har endnu meldt sig til at være mentor for Johans familie, selvom det nu er efterlyst her et par gange. Har jeg ikke hørt fra nogen af jer efter ferien, tager jeg protokollen, lukker øjnene og sætter fingeren på et tilfældigt navn, som så må indtage rollen som mentor.

Husk, at der er fastelavn torsdag efter ferien, hvor kontaktforældrene skal sørge for fastelavnsboller.

Pas på jer selv og hinanden - og hav en super skøn ferie.

Jakob 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar