Tak til jer alle for nogle gode skole-/hjemsamtaler - nok de sidste med mig ved roret så tak for 3 års gode snakke og grin.
Som I nok har hørt skal vi til København i uge 21, og helt tilfældigt skal vi bo på Absalon camping i min barndomsby Rødovre. Sebastians far, Natasjas mor og Josephine (OB-lærer på skolen) tager med for at holde styr på mig og ungerne. Vi skal køre i tog fra Grenaa station mandag morgen og kommer hjem fredag eftermiddag - præcise tider har vi ikke fået endnu, men I hører mere, når der er mere at fortælle.
Da jeg har været syg i starten af ugen, og i morgen (fredag) skal på kursus i Århus, slipper gruppen højst sandsynligt billigt med deres gå-hjem-efter-endt-undervisning uge. Jeg har måttet insistere overfor nogle på, at de altså skulle forlade skolens område. Det er ikke særlig sjovt, da jeg bestemt synes, at det er skønt, at de elsker at blive hængende og hygge med hinanden, men jeg håber på jeres opbakning, hvis sådan et tiltag bliver aktuelt igen. De skal jo bare lære at rydde op efter sig selv og hinanden!
I næste uge er det gruppelærerdage, hvilket vil sige, at Rubin har mig hele ugen og skal som udgangspunkt møde fra 08.00 - 13.00. Mandag har vi almindelig undervisning (og vil prøve at få styr på elevernes - mest pigernes - sovegrupper på lejren). Tirsdag og onsdag arbejder de videre på deres film. Torsdag er det mellemtrinnets dag, hvor vi siger velkommen til Gul gruppe på mt 1. Fredag rydder vi op, samler op på ugen der gak og får måske endda tid til at hygge lidt.
Dette kommer også i fredagsbrevet i morgen, da jeg som sagt ikke er på skolen til at hjælpe eleverne med at få skrevet og sendt deres indlæg. Rigtig god weekend til jer alle.
ps. husk gerne jeres barn på at tjekke lektier under "gruppe" :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar