lørdag den 6. juni 2015

sommerfest

I torsdags snakkede vi lidt om, hvad vi kunne lave til sommerfesten. Der var mange gode idéer ligefra ponyridning (med og uden Birger), sandkasseskattejagt, diverse kaste med- og sparke til boldelege, spåkone, der kunne forudsige, at man fik kager i hovedet om lidt... MEN efter meget frem og tilbage landede vi på at lave en AUKTION.
Jeg forestiller mig, at alle byder ind med noget - og det må meget gerne være noget sjovt og utraditionelt. Forestiller mig at nogle kan bortauktionere en times ridning, en bokselektion, en privat gymnastikopvisning, tv-hygge hos familien Jensen med eller uden aftensmad på en lørdag aften, en klipning, lån af haveredskaber, en tur på åen i gummibåd osv. Jeg håber, at I alle er med på det - og vil lægge hovedet i blød i de kommende dage - hvad kan netop I eller jeres barn tilbyde?
AuktioMarius vil måske stå for sceancen, men ellers lurer jeg lidt på at lokke en af mine skøre venner til at stå for det. Medmindre der er én af jer, der kan tale højt og hurtigt og synes, at det kunne være sjovt?
Håber alle har en lang og god weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar